Gæstekøkken

En anderledes oplevelse

Sprøde kantareller, friskfanget hummer, møre bøffer, sæsonens friske bær…. I det atmosfærefyldte Villa Helenes gæstekøkken på Schæffergården er alle de lækreste råvarer til jeres rådighed, når vi inviterer indenfor til en sjov og uformel dag eller aften - måske som afslutningen på en mødedag eller som en anderledes form for teambuilding.

Temaer

 

Masterchef - Uformel konkurrence

Til det modige team, der gerne vil prøve kræfter med skarpe deadlines og vigtigheden af stærkt teamwork, - ligesom i et professionelt køkken. Konkurrencen afholdes i en uformel tone.

 

Teambuilding - Træn samarbejdet

Til det nye team, der ikke kender hinanden så godt, men gerne vil prøve at træne samarbejdet uden for vante rammer. Der lægges vægt på alle kommer i mål med menuen som et samlet team.

Fra første hak til sidste bid

Med et godt glas vin i hånden mødes I med vores engagerede kokke fra Restaurant Wohlert, som har vundet Dining Week Publikumspris 2 år i træk og er landevinder af World Luxury Restaurant Award 2018. 
I får uddelt forklæder og bliver introduceret til et stort udvalg af sæsonvarer. I opdeles på hold og hvert hold skal producere middag. 
Kokken gennemgår aftenens forløb og fortæller om de forskellige råvarer, smagssammensætninger, om tilberedningsmetoder m.v. 
I de næste timer skal I hakke, snitte, dufte, smage og slutte det hele af med  at nyde jeres egen 3-retters menu i tilstødende hyggelige selskabslokaler

Hvad får I ud af oplevelsen? Udbyttet af en dag/aften i vores gæstekøkken er, at I lærer at arbejde sammen i et professionelt miljø, hvor det ofte går stærkt. Det er nogle brugbare erfaringer, som I kan anvende i dagligdagen i jeres virksomhed. I får desuden gode tips om madlavning og en hyggelig tid sammen, når menuen nydes.

Praktik

Deltagerantal 
Max 15 deltagere. Er I flere, så finder vi en løsning, der passer til jer.

Tid
Vi anbefaler at begynde oplevelsen sidst på eftermiddagen.

Priser
Kr. 895,- pr. person
Prisen inkluderer velkomstdrink, 3-retters menu, 4 glas husets vin og kaffe/the

Opgradering
Eksklusiv vinpakke med udvalgte vine ad libitum samt drikkevarer under madlavningen: Kr. 450,- pr. person

Tilkøb af drikkelse under tilberedelsen af maden: Kr. 195,- pr. person for husets vin, øl, sodavand samt snacks.

Minimumspris uanset deltagerantal: Kr. 10.000,-

Sjovt, udfordrende og smager godt...

Sammen om madlavning - det styrker fællesskabet