Omgivelserne

En spændende historie

Schæffergårdens historie rækker helt tilbage til 1755, hvor hofsnedkermester Diederich Schæffer opførte den statelige hovedbygning Schæffergaarden tæt på Ibstrup slot.

Schæffergården er en reminicens af Ibstrup Slot, hvis historie fører tilbage til middelalderen. Første gang man hører om gården Ibstrup er på 1400 tallet, da Dronning Margrethe d. I køber den. I 1609 påbegynder Kong Christian IV bygingen af et Rosenborglignende lystslot, Ibstrup (Jægersborg kasserne). Ved etableringen af det kongelige jagtrevir, Dyrehaven, omkring 1670 blev Ibstrup udgangspunkt for jagterne og fik da det mere klangfulde navn Jægersborg.

Hoffet havde behov for god plads til sine ridende gæster på slottet, som i midten af 1770' erne trængte til forbedring og til slut måtte rives ned. Derfor opførte hofsnedkermester Diederich Schæffer i 1755 Schæffergårdens statelige hovedbygning. Schæffergårdens stil er barok i en enkel og rendyrket udgave. Schæffers ambitioner rakte så vidt, at han slutteligt måtte opgive på grund af økonomisk ruin. I 1771 lod han ejendommen overgå til panthaverne.

Det var i de år, nærmere betegnet i slutningen af 1770’ erne, at den unge Knud Lyhne Rahbek blev kilde til Schæffergårdens historie. Han kom på ferieophold hos sin tidligere huslærer, vejkasserer Lorenz Adzer, der boede til leje i Schæffergårdens vestlige sidefløj. Ud fra sit ophold sammensatte Rahbek ”Stemningsfulde skildringer” af det dejlige landliv i Jægersborgs stilfulde omgivelser.

Efter 1781 skiftede ejendommen ejer et par gange og nåede først sin fulde glans igen, da den i 1909 blev overtaget af Prins Harald, bror til Kong Christian d. X af Danmark og Kong Haakon d. VII af Norge. Navnet blev ændret til Jægersborghus. Prins Haralds datter arveprinsesse Caroline-Mathilde er født her og boede her i sine første 8 år.

I 1920 blev Schæffergården, stadig under navnet Jægersborghus, købt af Ernst Michaelsen, direktør for Vacuum Oil Company. Direktør Michaelsen lod den 32 årige arkitekt Kaare Klint tilbageføre Schæffergården til den rene, korrekte stil, hvor alle de tilfældigheder og uregelmæssigheder, som tiden havde tilføjet, blev udslettet.

Schæffergårdens restaurering blev et mønster på arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet. Alle senere byggearbejder på og omkring Schæffergården er sket i respekt for netop dette arbejde, som Kaare Klint udførte for Ernst Michaelsen.

Efter Michaelsens død overtog Michaelsen-Fondet huset og i 1949 købte Fondet for Dansk-Norsk samarbejde huset og allierede sig med arkitekten Palle Suenson, som ombyggede sidefløjene til 2-etagers værelsesfløje.

I 1972 udvidede Schæffergården med Restaurant Wohlert, som dengang fungerede som en reel spisesal. Bygningen har 20 værelser ovenpå. Arkitekt Wilhelm Wohlert har skabt en inspirerende og dejlig restaurant, som Schæffergården også den dag i dag sætter stor pris på.

I 1987 kom sidste udvidelse til. En flot fløj - i dag navngivet Agorafløjen - skabt af Skaarup & Jespersen ved arkitekt Hans Henrik Olrik. Bygningen indeholder reception, bookingafdeling, auditiorium, café, plenarlokaler, grupperum og hotelværelser.

Siden fondets overtagelse i 1949 er der lagt vægt på at alle lokaler repræsenterer Norsk/Dansk kunst og interiør. De mest fornemme danske møbelarkitekter fra 1930-60’erne er repræsenteret rundt omkring i huset. Eksempelvis Ole Wanscher, Kaare Klint, Palle Suenson og Hans Wegner. Tekstilerne er vævet af Lis Ahlman, Gerda Henning, Vibeke Klint, Hanne Vedel og Kim Naver. xxx Schæffergårdens kunstsamling af Sven Havsteen-Mikkelsen (1912-1999) er ophængt såvel i Jagtslottet som Agorafløjen. Hans motiver er fra de nordiske lande. Herudover repræsenterer Schæffergården kunst fra Egill Jacobsen, William Scharff , Gerhard Henning, Haagen Müller, Jeppe Vontillius og Lars Nørgaard. På værelserne hænger kunstværker af kendte danske kunstnere, deponeret af Statens Kunstfond.