
Prinsessebryllup for fuld musik
Claire Ross-Brown, der især er kendt fra tv-serien Klovn, kalder sit bryllup »magisk«. Polterabendenen bestod af salsa, grin og kaskader af chokolade – en rigtig pigeaften.
Af Stine Troense
FRIERIET
»Det var to dage før jul i 2005, og jeg var lige kommet hjem fra filmoptagelser, da Morten sagde, at vi skulle ud og at jeg skulle klæde om. Jeg var egentlig mest til en af- ten hjemme, men okay – en overraskelse var også fin! Jeg vidste ikke, hvor vi skulle hen, men det viste sig at være Paustian. Restauranten var helt tom, for det var en hver- dag lige op til jul. Efter en meget lækker forret, faldt Morten ned på knæ og friede til mig. Jeg blev meget overrasket og sagde ja helt uden betænkning. Tjeneren var der straks med cham- pagne til os. Da jeg mødte Morten halvandet år tidligere, vidste jeg, at han var manden i mit liv – og at vi ville blive gift en dag. Men jeg havde ikke forudset frieriet. Det var meget specielt at have restauranten helt for os selv; det understregede følelsen af, at det var en unik og uvirkelig aften for os. Fordi vi var de eneste gæster, fik vi meget op- mærksomhed fra både kokken og tjeneren.«
POLTERABEND
»Jeg var på vej over til middag hos en af mine bedste ven- inder, Marissa, og på døren stod der »Claire’s Chocolate Shower«. Og ganske rigtigt, da jeg kom indenfor, sprang 20 af mine veninder frem. Det var en kæmpe overraskel- se! Indenfor stod der en kæmpe chokoladefontæne, hvor- fra den lækreste chokolade flød. Det var lidt som en fon- due. Vi startede med chokoladen, da jeg er helt vild med chokolade. Pigerne havde også lavet mad, og skrevet opskrifterne ned i et hæfte, som de forærede mig. Det var nemme op- skrifter, som de mente, jeg let kunne lære at lave. Jeg la- ver nemlig aldrig mad selv. Senere havde pigerne lavet en quiz med 50 spørgsmål til Morten og mig. Quizzen skulle afdække, om vi virkelig kendte hinanden. De havde inter- viewet Morten nogle dage før, så de kunne fortælle mig hans svar og tjekke, om de svarede til mine. Mine venin- der var imponerede over, hvor godt vi kendte hinanden. Vi havde også en salsalærer, så vi fik lært salsa og danset en hel del. Det var en rigtig pigeaften, og jeg har sjældent grinet så meget.«
CEREMONIEN
»Det var en meget romantisk ceremoni. Vi blev gift ved en lille sø ved Ermelunden i Gentofte lige ved Schæffergår- den. Jeg følte mig som en rigtig prinsesse, da jeg gik på en rød løber fra den smukke gamle hovedbygning ned til søkanten, hvor selve ceremonien foregik. Solen skinnede, der var pyntet op med danske og engelske flag, og vi hav- de 50 af vores tætteste venner og familie samlet, så det kunne ikke blive mere perfekt. En af mine veninder, Yvonne, sang Eric Claptons »You look wonderful tonight« akkompagneret af en akustisk gui- tar – og med søen som baggrund. Det var bare så smukt. Mine to søstre, Victoria og Alexandra, læste til sidst også et smukt digt, som virkeligt toppede.«
FESTEN
»Vi ønskede os en rigtig fest, og ikke taler i timevis ved bordet. Derfor havde vi organiseret bryllupsmiddagen i Villa Helene sådan, at maden sluttede inden klokken 22. Vi havde fået en super Club DJ, Peter Zohdi, til at spille, og vi havde forinden på mails samlet gæsternes »absolut favorits« dansemusik, så ingen kunne holde sig fra danse- gulvet. Jeg blev gift i en stor rød Karen Millen-prinsesse- kjole, men da musikken begyndte, skiftede jeg til en lille, kort, hvid vintage cinderella-sag, som jeg kunne danse i. Vi havde en super fest! Vi sluttede omkring klokken 4 om morgenen, og hele dagen og aftenen var magisk og alt, hvad jeg havde drømt om og håbet på.«
BRYLLUPSREJSEN
»Vi havde kun seks dage, da jeg skulle starte filmoptagel- ser kort efter brylluppet, så vi tog til Barcelona. Jeg havde ikke oplevet byen før og den var i en overskuelig afstand fra Danmark. Vi boede på Hotel 1898 i centrum af byen. Hotellet havde rooftop-pool. Det var genialt! Vi kunne tage en pause fra byen, have et par timer ved poolen in- den aftenen igen trak os ned i byen.«
MINDET
»Der er mange minder fra mit bryllup. Jeg tror, at det, jeg husker mest, er den glæde, der fyldte mig hele dagen. Min mand har to børn fra et tidligere ægteskab, og min datter er fra mit tidligere ægteskab, og til vores bryllup var det tydeligt, at vi var blevet én stor familie.«
ANEKDOTEN
»Min datter, Scarlett, blev ret overrasket over den her mærkelige, danske tradition med at klippe toppen af sok- kerne på brudgommen. Hun kom løbende, meget opre- vet, og sagde: »Mummy, mummy, vi bliver nødt til at fin- »Der er mange minder fra mit bryllup. Jeg tror, at det, jeg husker mest, er den glæde, der fyldte mig hele dagen. de et par nye strømper til Morten, gæsterne har ødelagt dem.«
BRYLLUPSDAGEN
»Det er ikke sådan, at vi har et ritual eller en tradition, men vi prøver at holde fri på vores bryllupsdag og f.eks. løbe en tur i Dyrehaven sammen eller spise brunch på vores favoritcafé, Dag H på Østerbro. I det hele taget prø- ver vi at prioritere at være sammen hele dagen.«

